Besøg i DR’s produktionsafdeling

Rundvisning i DR Byen

En rundvisning i DR Byen/Produktionsturen er et virksomhedsbesøg i Danmarks største medievirksomhed. Derfor er der heller ikke lagt en fast ruteplan for rundvisningen, som gennemføres på produktionernes præmisser. Alle rundvisninger er med rundviser og tager ca. 75 minutter.

På rundvisningen besøger vi både radio og TV studier. Og i det omfang igangværende optagelser og prøver giver mulighed for det, kan vi måske få lov til at kigge indenfor i enten Studie 5, hvor "X-Factor", "Husk lige Tandbørsten", "Her er dit Liv" og senest "Mentor" er produceret. Eller ind i Studie 6, hvorfra f.eks. "Debatten" sendes direkte på DR2 torsdag aften. Vi kommer også forbi Hørespils studierne, hvor bl.a. Snobberne Fritz og Poul slår deres folder i "Rytteriet", men hvor også "Selvsving" sendes fra fredag morgen på P1. Og så kigger vi ind i kontrolrum og Monteringshal. Vi kommer helt ind i Nyhedsrummet, hvor redaktionerne til samtlige DR's nyhedsplatforme: Radioavisen, TV-Avisen, DR2 Morgen, DR2 Dagen, DR Tekst TV og Nyheder på www.dr.dk, sidder og arbejder. I Nyhedsrummet ligger også Studie 13, hvorfra DR2 sender timenyheder.

Tid: torsdag d.15. nov. 2012, kl. 16:30
Mødested: DR-byens reception, Emil Holms kanal 20.
Deltagerantal: Max. 25 – efter ”først til mølle” –princippet.
Pris: Prisen er afhængig af deltagerantallet, da rundvisningen har fast pris, der vil blive fordelt mellem de deltagende. Ved 25 deltagere vil prisen være ca. kr. 65 pr. deltager.

Med mange venlige hilsener og på godt gensyn
Bestyrelsen

Det var en fascinerende oplevelse at komme ind i ’maskinrummene’ på Danmarks største medievirksomhed, og være i de lokaliteter alle kender så godt fra de daglige DR-udsendelser. Det er et virkeligt stort hus, DR råder over, og vi var enige, om at vi ville gentage successen med en tillsvarende rundtur i koncerthuset til næste år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *