Kære Schneeklothianere,
På generalforsamlingen den 28.maj blev bestyrelsen opfordret til at gentage succesen fra sidste år med afholdelsen af en julefrokost. I 2023 kunne vi samle ikke færre end 32 medlemmer i Hansens Gamle Familiehave.
Bestyrelsen har nu undersøgt en række muligheder, og valget er faldet på Restaurant Under Uret på Sølvtorvet. Samfundet har afholdt flere arrangementer der, og maden ligger klasser over HGF.
Bestyrelsen har reserveret et lokale til 30 personer til julefrokosten tirsdag den 26.november 2024 kl. 13, og menuen er angivet nedenfor.
Prisen per deltager er sat til 500 kr., der foruden frokostmenuen indbefatter kaffe med julesmåkager samt øl & snaps. Prisen kan holdes på dette niveau takket være donationen fra Tage Nørgaard.
Bestyrelsen er selvfølgelig klar over, at man ikke på nuværende tidspunkt kan afgive en bindende tilmelding, men må på den anden side også vide, hvor mange der ønsker at deltage. Bestyrelsen anmoder derfor om en foreløbig tilmelding, som følges op af den endelige tilmelding til efteråret. Og som angivet ovenfor er der en øvre grænse på 30 deltagere.
Foreløbig tilmelding til Elaf Larsen: Mail: elaf@webspeed.dk (helst) eller SMS: 25 14 50 75
senest lørdag den 29. juni kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Menuen ar angivet nedenfor.
