Litteratur

Litteratur

Dette er en oversigt over den litteratur, som indtil nu er skrevet om Hans Schneekloth og hans skole gennem tiderne.

Den Røde Skole – Erindringer af Hans Trap, Forlaget Antilope 2020

Bogen beskriver i store detaljer, og med et sjældent bevaret materiale, Hans Traps gymnasietid fra 1955 – 1958. I bogen indgår en beskrivelse af dagligdagen i klassen, lærerne

 

 

samt eksempler på de fysik- og matematikopgaver m.v., der dengang blev stillet, ligesom opgaverne fra den skriftlige studentereksamen er gengivet.

Hans Schneeekloths Skole 1954 – 1992

Den sidst udkomne bog er ”Hans Schneeekloths Skole 1954 – 1992, Fra Statsgymnasiet Schneekloths Skole på Værnedamsvej Til Schneekloths Gymnasium på Brøndby Møllevej”,
der udkom den 2. maj 2016, trykt på Narayana Press, Gylling.

Bogen blev udgivet ved et arrangement på Værnedamsvej, hvor mere end 100 tidligere elever deltog.

Hans Schneekloths Skole er skrevet af to tidligere elever fra Værnedamsvej, og de beskriver skolens historie i hver sin del. Perioden på Værnedamsvej er skrevet af Flemming Johansen, og perioden på Brøndby Møllevej er skrevet af Henning V. Jensen, der i 1974 blev ansat som lærer på skolen i Brøndby.
 
 
 
 

 

De to dele af bogen er meget forskellige; første del er et historisk tilbageblik på den gamle traditionsrige enkønnede statsskole beskrevet bl.a. ud fra mange historiske kilder.
Den anden del er en mere nutidig beskrivelse af et moderne forstadsgymnasium med piger og mange kvindelige lærere. Udover en karakteristik af gymnasiet og dets liv sættes skolen ind i en samfundsmæssig og pædagogisk sammenhæng i en tid med store politiske spændinger, der som bekendt førte til skolens nedlæggelse.

Bogen er i begge afdelinger rigt forsynet med illustrationer og fotos, ligesom der er mange faktabokse, der belyser skolens formelle liv bag skoledagens aktiviteter.

Elev på Schneekloths Skole – Minder og strøtanker fra skoleårene 1912 – 1971

I 2012 udkom ”Elev på Schneekloths Skole, minder og strøtanker fra skoleårene 1912 – 1971”,
trykt hos Toptryk Grafisk, Gråsten.

Udpluk fra Elev på Schneekloths Skole - Minder og strøtanker fra skoleårene 1912 - 1971

Udgivet d. 7. maj 2012 af ”Schneeklothianersamfundet af 2. Maj 1894”.
Indsamlet og redigeret af Bent Eikard, Henrik Jerger og Knud Erik Nielsen.

Bogen kan rekvireres hos Samfundet for 100 kr. og tildeles gratis ved medlemskab.

Indholdfortegnelse

Forord.
Gamle minder fra skoletiden 1912- 24, Thorkel Bjerre.
Erindringer fra Schneekloths Skole 1915 – 1918, Peter Jerndorff Jessen.
Lykkelige skoleår på Værnedamsvej (1916 og frem), Stefan Rozental.
Skoleminder og strøtanker fra Schneeklothtiden 1937-1944, Ove Spangkow.
Schneekloth 1943-1950, Georg Christiansen.
Oplevelser og indtryk 1946 – 1953, Bent Eikard.
Et tilbageblik 1948-55, Flemming Reislev.
Erindringer om lærerne og skolegangen 1952 – 1955, Knud Erik Nielsen.
Øjebliksbilleder, Niels Peter Nielsen.
Skoletiden på Schneekloth 1949 – 1956, Jørgen E. Sjølans.
Schneekloths Skole i halvtredserne
, Søren Holm.
Erindringer fra Schneekloths Skole, Tage Nørgaard og Ulrik Nørgaard.
To arbejderdrenge møder Statsgymnasiet Schneekloths Skole i 1950erne og 1960erne, Flemming Johansen og Henning V. Jensen.
Anekdoter m.v. 1962-1965, Troels Momberg-Jørgensen.
Statsgymnasiet Schneekloths Skole 1964 – 1967, Jan Kristensen.
Nu går jagten ind, Allan Silberbrandt.
Fældet af latinlærer Jensen, Waage Sandø.
På Værnedamsvej og i Brøndby 1967 – 1971, Henrik Jerger.
Om det gamle og det nye Schneekloth, Max Petersen.
Spredte replikker og episoder fra samtaler med Kaj Sode-Pedersen.
Tale ved Sodes begravelse d. 20. januar 2012 i Skt. Jakobs Kirke, Østerbro.
Mig og Schneekloth, Ebbe Flatau.
Schneekloths Skole 125 år, Børge Bendt-Nielsen.
Læreroversigt.
Schneeklothianer-Samfundet af 2den Maj 1894, Knud Erik Nielsen.
Sang til festen for skolens 100 års fødselsdag d. 2. maj l954.
Magister-staten 1962.
Kendte Schneeklothianere.
Mindetavlen over faldne i modstandskampen.
Litteraturhenvisninger og links til internettet.

Forord

A.H.V.L. K.A.S. Disse bogstaver, der var fæstnet på Skolens facade – om ikke bøjet i neon, så dog støbt i jern, var forbogstaverne på de to skolefolk, A.H. Villerme Larpent og Karl Andreas Schneekloth, som blev bestyrere af Schneekloths Skole i 1882 og samtidig omdøbte den til Schneekloths Latin- og Realskole. Bogstaverne blev af ge-nerationer af elever udlagt som en forkortelse for ”Alle Helvedes Værste Lidelser Kommer Af Skolegang”. Forfatterne af nærværende bog tegner dog et mere nuanceret billede af Skolen, end denne udlægning lægger op til, men hver især har her bidraget med sine helt personlige minder fra skoletiden - på godt og ondt.

Initiativet til den aktuelle fremstilling af en række tidligere elevers erindringsbilleder fra Schneekloths Skole blev taget af Bent Eikard, og mange har fulgt hans opfordring til at gribe til pennen og tasterne og nedfælde deres individuelle minder og betragtninger om skoletiden. Forfatterne blev opfordret til hver især at skrive af karsken bælg og fremsætte deres helt personlige syn på og erindringer om årene på Skolen, og resultatet foreligger her i al sin kalejdoskopiske mangfoldighed, hvor hver forfatter har skrevet om lærerne, som de fremstod i den enkelte elevs optik. Enhver mulig association til Scherfigs ”forsømte forår” må stå for læserens egen regning – den er i hvert fald ikke tilsigtet og for så vidt unødig, da skriftets schneeklothianske beretninger taler for sig selv som de stærkt personlige øjenvidneskildringer, de er. Det ligger i sagens natur, at erindringer kan have begrænset interesse for en bredere offentlighed, ligesom erfaringer kan være en billet til et tog, der er kørt, men det er redaktionens ambition og håb, at denne bog finder interesse udover den kreds, der har eller har haft tilknytning til Schneekloths Skole, idet vi finder, at en del af indholdet kan have en vis, bredere kulturhistorisk interesse. En del arkivalier og memorabilier om Schneekloths Skole – såkaldte Schneeklothiana - befinder sig på Frederiksberg Bibliotek og i Landsarkivet, så der foreligger rigeligt historisk materiale for den, der måtte ønske at gå i dybden og forske i Skolens lange historie.

Hvis vi havde annonceret offentligt efter erindringsbidrag til bogen, ville der utvivlsomt være kommet en del flere indlæg, men vi har i første omgang opfordret Schneeklothianer-Samfundets medlemmer til at skrive, og i anden omgang øst af diverse, tilgængelige kilder, således som det fremgår af litteraturlisten bagest i bogen. Således har vi kunnet holde bogen indenfor økonomisk og omfangsmæssigt overkommelige rammer, og mener også,

 
 

at artiklerne, hvis erindringsindhold strækker sig fra 1916 til 1971, samlet set giver et bredt og varieret billede af Schneekloths Skole i en stor del af det 20. århundrede. Bogen prætenderer ikke at være den store og encyklopædiske beskrivelse af Schneekloths Skole – det gjorde Dr. Plesner på forbilledlig vis med sin bog i anledning af 100-års jubilæet i 1954 – men vi har fundet, at artiklerne taget under ét tegner et broget og forhåbentligt interessant og levende billede af en – måske – typisk gymnasieskole anno dazumal. I slutningen af 1960’erne og i løbet af 70’erne oplevede samfundet en bølge af strømninger – et tidehverv, hvor der sattes spørgsmålstegn ved mange hidtidige normer for menneskelig adfærd. Bølgen af nye strømninger satte sine spor i stort set alle dele af samfundet i de år, og ramte naturligvis også i høj grad hele undervisningssektoren. Rockmusikken og den første rockkoncert i Danmark i 1956 satte nye standarder for den kunstneriske udfoldelse og lagde grunden til et spirende ungdomsoprør, hvortil også en række forfattere, ”modernisterne”, bidrog med deres avantgardistiske provokation af borgerskabet. Dette ulmende ”oprør” fandt sin foreløbige kulmination i marts 1968, da nogle psykologistuderende ”besatte” deres institut på Københavns Universitet og forlangte indflydelse på ledelsen af universitetet. Pendulet svingede i de år fra den traditionelle ”del-og-hersk-undervisning” helt over til den anden yderlighed i forholdet mellem lærere og elever. Gennem nogle år har det været lærerne, der har været jaget vildt. Børnene i mange hjem og i mange skoler har taget magten. Eller rettere sagt: det sidste par forældregenerationer har afgivet magten til børnene som en reaktion på deres egen undertrykte opvækst og undladt at påtage sig lederskab i omgangen med deres børn, samtidig med at de har været med til at undergrave lærernes autoritet i skolen. For mange lærere i folkeskolen i dagens Danmark er forældremøder (et ukendt begreb før 60’erne) et mareridt i mødet med ofte højere uddannede forældre end de selv, som forsvarer deres børns ret til at lære noget på de vilkår, de har lyst til og i øvrigt opføre sig, som de finder for godt.

Gymnasierne var i 1950’erne elitære foretagendee, der typisk fortsatte med et universitetsstudium eller anden højere uddannelse. I dag er gymnasier befolket af mange unge, der skal have tiden til at gå uden nødvendigvis at være interesseret i vidensindhentning eller videreuddannelse. For gymnasierne i dag er antallet af elever ligefrem proportionalt med (”taxameter”)penge. Jo flere elever desto flere penge. De senere år ser det dog ud til, at folkeskolemottoet ”hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære” er ved at fortone sig og vige for et tiltagende behov for mere ordnede forhold, der bl.a. giver sig udtryk i, at flere og flere (ressourcestærke) forældre indlemmer deres børn i private skoleregier med klart defineret pædagogik og pensum. Et eksempel på en kraftig modreaktion på curling-generationens store tidsforbrug foran computer- og TV-skærme er bogen ”Battle Hymn of the Tiger Mother”, af den amerikansk-kinesiske professor og mor Amy L. Chua, der slår til lyd for forpligtelsen til som for-ældre at vejlede og stimulere barnet til at dygtiggøre sig mest muligt. Forhåbningen må være, at pendulet så ikke igen svinger over til en kæft-trit-og-retning position og et for stort indlærings- og præstationspres. Bl.a. i den hellige konkurrences navn.

Denne bog tegner et billede af Schneekloths Skole set fra elevernes pult med eksempler fra et tidsrum på 55 år, suppleret med enkelte indslag fra lærere sidst i bogen, der således får karakter af et strejftog gennem godt halvdelen af det 20. århundrede - en periode der i undervisningsmæssig henseende måske ikke var statisk i hele forløbet, men alligevel byggede på traditioner fra fremsynede skolefolk i 1850’erne.

Med venlig hilsen og med ønsket om god læselyst fra redaktionen.

Frederiksberg d. 7. maj 2012.

En udvidelse af de skriftlige vidnesbyrd foreligger i form af en lille samling af lydoptagelser med relation til Skolen – flere af lærernes stemmer, Niels Holm der synger m.v., som er bevaret på en CD-ROM bagest i bogen.

"Schneeklothianer-Samfundet retter en stor tak til Civilingeniør Knud Nørgaard og hustru Grethe Nørgaards Fond og dennes bestyrelse, som består af Civilingeniør Tage Nørgaard, Civilingeniør Ulrik Nørgaard og Statsautoriseret Revisor Frans Thomsen, der alle er gamle Schneeklothianere."

Statsgymnasiet Schneekloths Skole 1964 – 1967, Jan Kristensen.
Nu går jagten ind, Allan Silberbrandt.
Fældet af latinlærer Jensen, Waage Sandø.
På Værnedamsvej og i Brøndby 1967 – 1971, Henrik Jerger.
Om det gamle og det nye Schneekloth, Max Petersen.
Spredte replikker og episoder fra samtaler med Kaj Sode-Pedersen.
Tale ved Sodes begravelse d. 20. januar 2012 i Skt. Jakobs Kirke, Østerbro.
Mig og Schneekloth, Ebbe Flatau.
Schneekloths Skole 125 år, Børge Bendt-Nielsen.
Læreroversigt.
Schneeklothianer-Samfundet af 2den Maj 1894, Knud Erik Nielsen.
Sang til festen for skolens 100 års fødselsdag d. 2. maj l954.
Magister-staten 1962.
Kendte Schneeklothianere.
Mindetavlen over faldne i modstandskampen.
Litteraturhenvisninger og links til internettet.

Schneekloths Skole 125 år

Lektor Børge Bendt-Nielsen. (Uddrag fra skolens jubilæumsskrift 1979).

Der var i 1954, 24 fastansatte lærere på skolen. I det skoleår, der begyndte i 1954 var der 389 elever, og det var udelukkende drenge. Dengang kunne man idømme "eftersidning" til elever, der på en eller anden måde havde forsyndet sig; det skulle man bare prøve i dag! En eftersidningstime kunne forløbe på forskellige "spøgefulde" måder. Gamle elever kan huske, at hovedtrappen bestod at to parallelle trappeløb fra en etage op til en repos. Derfra gik et trappeløb op til næste etage efter princippet "mødes og skilles og atter forenes igen". Af trafikmæssige grunde skulle eleverne altid gå højre rundt, både op og ned; men lærerne havde selvfølgelig lov til at gå ven-stre rundt. Det var sommetider svært at huske for eleverne, og derfor kunne man ofte efter skoletid (og det var dengang efter kl. 14) møde en ensom elev vandrende op ad trappen til 3. sal og ned igen mange gange og hele tiden højre rundt, indtil han efter et aftalt antal ture skulle melde sig hos inspektor og fortælle, om han nu mente at have lært det. Særligt genstridige elever måtte bedrøve inspektor med, at de havde taget fejl et par gange og bede om at måtte tage et par ture til. Eller man kunne se to drenge gå adstadigt nede i skolegården ved siden at hinanden, idet de holdt i hver sin ende at en lineal. De sad efter, fordi de havde været oppe at slås, og nu skulle de øve sig i at gå ved siden at hinanden uden at slås.

Det kunne også ske, at inspektor spurgte fysiklæreren, om der ikke var noget kedsommeligt, men nyttigt, arbejde i fysikafdelingen for en eftersidder, og der var da altid messingkalorimetre, der trængte til at blive pudset blanke. De er ikke blevet pudset,

 
 
siden vi i 1969 flyttede til den nuværende skolebygning! I det lille værksted, der hørte til fysikafdelingen, fandtes der 3 trækasser med mange rum i. De indeholdt skruer og møtrikker i alle mulige dimensioner i ét stort rod, og det var et både ked-sommeligt og nyttigt arbejde for en eftersidder at sortere indholdet pænt efter størrel-se. Når han var gået, måtte fysiklæreren selvfølgelig have ulejlighed med at blande det hele sammen igen, hvis da ikke eftersidderen med et stort grin spurgte, om han ikke lige så godt selv kunne blande det hele igen, så det var parat til næste eftersidder. Nok var eftersidning en straf, men der var alligevel en vis spøgefuld undertone, som de fleste vist nok opfattede og accepterede.

Man må dog ikke ud fra det foregående slutte, at Schneekloths Skole ikke var et nor-malt gymnasium, der på fuldlødig vis uddannede realister og studenter, for det var naturligvis vort mål i hverdagen. Men der var da også mere morsomme begivenheder i årets løb. Her skal blot nævnes to: Den ene er de årlige 2-dages skolekomedier med K.B. Mønsted som den drivende kraft, indtil helbredet svigtede ham. Den første at aftnerne blev indledt med "Cirkus Mønsted"-en blandet kabaret med mellemskole-drengene, og den anden aften afsluttedes med et stilfuldt skolebal i lejede lokaler ude i byen. Den anden er lejrskolerne, hvor 3. mellem altid tog til Borrevejle Vig og nogle at 2. g'erne var på "Den nordiske Lejrskole" i Hillerød sammen med svenske og norske gymnasiaster, mens de andre kom til Bornholm, Mols, Nordjylland og flere "faste" steder.

Schneekloths Skole. 1854 – 1954

Den tredje bog udkom ved skolens 100 års fødselsdag i 1954. Den er forfattet af K. F. Plesner med titlen ”Schneekloths Skole. 1854 – 1954.” Den er udgivet af Schneeklothianer Samfundet
på Det Berlingske Bogtrykkeri i København.

Bogen beskriver ganske kort Hans Schneekloths liv og den første tid i skolen historie, men bogen er detaljeret ført op til 1954 og forsynet med en del billeder. Der er en fortegnelse over skolens lærerstab i 1954, ligesom der er en oversigt på fem sider over ”kendte personer”, som har været elever på skolen.

Plesner beskriver levende bl. a. ud fra sine egne erindringer om skolen og dens lærere, både som elever og kollega. Han er grundlæggende respektfuld og positiv, men er ikke ganske ukritisk over for flere af dens lærere; de karakteriseres ganske detaljeret ud fra deres adfærd i undervisningen og skolens dagligdag, ofte med en meget indlevende og humor.

 
 
Men egentlige spændinger og uenigheder nævnes ikke, selv om der vel også på en skole med så mange særprægede personligheder, måtte opstå konflikter.
Ét eksempel berøres ganske perifært. Rektor Søren Neersø var rektor fra 1921 til 1932, hvor han på grund af pædagogiske uenigheder med lærerne valgte at gå af. Det kunne være interessant at få belyst en sådan pædagogisk konflikt, men enten er Plesner for taktfuld, eller også kendt han ikke årsagen.

Plesner sætter også skolen ind i en politisk og økonomisk ramme, der viser en privatskoles problemer gennem tiden, indtil staten overtager skolen i 1919, og dermed giver han et billede af billede af skolen sat ind i en samfundsmæssig sammenhæng.
Alt i alt en meget levende og velskrevet bog, der indtil de seneste år var bogen om skolen.

Hans Schneekloth. Mindeblade på 100 Aarsdagen for hans Fødsel

Den næste bog er en biografi af Georg Bruun, Rektor for den højere Almenskole i Kolding,

som selv havde været elev på skolen. Bogen ”Hans Schneekloth. Mindeblade på 100 Aarsdagen for hans Fødsel” udkom i 1912 i København på Triers Bogtryk. Oprindelig er bogen et ” Særtryk af Schneekloths Skoles Program Nr. 59”.

Bogen er på 58 sider og giver en meget detaljeret beskrivelse af hans Schneekloths Liv og de tanker, han gjorde sig som skolemand i København gennem årene på skolen. Bruun gør rede for de pædagogiske aktiviteter, som var en del af hans Schneekloths professionelle liv og beskriver de kampe, som han deltog i med de sejre og nederlag, som fulgte med.

 
 
Bogen er meget positiv og rosende, og der stilles ikke spørgsmål ved ideerne bag skolen; bogen forekommer ofte indforstået, men giver utvivlsomt et indgående kendskab til og viden om skolen og dens grundlægger.

Mindeblade om Schneekloths Latin- og Realskole

Af de fem bøger er den første Ferdinand Christensens ”Mindeblade om Schneekloths Latin- og Realskole” fra 1904. Udgivet i København på Triers Bogtrykkeri.

Ferdinand Christensen var lærer på skolen, og bogen bygger bl.a. på notater fra Hans og K. A. Schneekloth og skolens årlige programmer.

Bogen er på 64 sider og er skrevet på baggrund af skolens 50 års jubilæum. Den beskriver Hans Schneekloth og den skole, som han grundlagde 1854. Den gør rede for hans ideer

 

 
 
om skolen og karakteriserer en række af de ledere og lærere, som har præget skolen i perioden. Der er en række korte indlæg fra flere af personerne.

Bogen kan i dag virke gammeldags og patetisk, men giver utvivlsomt et billede af skolen, som mange oplevede den.

Årsskrift 1879

Årsskriftet 1879 kan ligesom alle øvrige årsskrifter fra 1854 til 1992 læses på Rigsarkivet.

Der skal dog af hensyn til private oplysninger om nulevende personer ansøges om tilladelse til at se materialet. Artiklen fra årsskriftet fra 1979 er lagt på hjemmesiden; den indeholder ikke private oplysninger.

De fem bøger, der er nævnt nedenfor, kan alle udlånes gennem de offentlige biblioteker. Plesners bog er ofte til salg hos antikvarboghandlere. De to seneste bøger kan købes hos Samfundets formand Søren Holm.

Årsskrift 1879

Ved skolens 25-års jubilæum i 1879 beskrives et højtideligt arrangement, hvor skolens elever, lærere, ledelse og indbudte gæster deltog. Højtideligheden foregik i skolens gymnastiksal pyntet med grønt og med skolens fane med Minervas forgyldte ugle.

Der var taler af ministeriets tilsynsførende Adolph Steen, af en repræsentant for lærerne, af inspektør Feveile og af Hans Schneekloth selv.

Adolph Steen indledte sin tale med:

Naar vi i Dag samles her, saa forskjellige i Kjøn, Alder og Stilling, Repræsentanter for Familien og Skolen, Befolkningen og Myndighederne, saa er det ikke blot i almindelig Erkjendelse af, hvor møjsommelig og ansvarsfuld Skolens Gjerning er, hvor lidet lønnende den kan være, men det er ogsaa for at vise vor Interesse for og Tilfredshed med den enkeltes Skoles Virksomhed, som nu har fuldendt 25 Aars Gjerning og udtrykte glæde over, at skolen var placeret her, fordi den udenbys Befolkning i denne Egn, som allerede den Gang var i stærk Tilvækst, trængte til en Skole med højere Maal.

Der var tre sange under arrangementet, herunder denne strofe:

Du gamle Hus med dine stærke Mure,

Hvor Tidens Tand knap draget har en Fure,

Der samlede den unge

Alt i saa rum en Tid

 
 
Og rejste som et Tempel

For Alvor og for Flid,

Stadig Du som et helligt Minde

Værner om Kransen fra din Tinde,

Haabets Krans.

 

Hans Schneekloth afsluttede højtideligheden med følgende ønske: 

Saa maatte da alle til slutning vende sig til den Herre, som i 25 Aar havde holdt sin skjærmende Haand over Skolen, med Hjærtets dybeste Tak og med en inderlig Bøn om, 

at han fremdeles vilde Styrke hver enkelt til i den fælles Gjerning at virke for hans Riges Komme!

Kultusministeriet havde til lejligheden udnævnt Hans Schneekloth og Frederik Anton Milo til professorer som en påskønnelse for deres indsats inden for skoleverdenen, og i forbindelse med arrangementet havde en komite indsamlet et beløb som ud fra en nystiftet ”Fundats for hans Schneekloths Legat” kunne sikre friplads på skolen for ubemidlede elever.

Af de fem bøger er den første Ferdinand Christensens ”Mindeblade om Schneekloths Latin- og Realskole” fra 1904. Udgivet i København på Triers Bogtrykkeri.

Ferdinand Christensen var lærer på skolen, og bogen bygger bl.a. på notater fra Hans og K. A. Schneekloth og skolens årlige programmer.

Bogen er på 64 sider og er skrevet på baggrund af skolens 50 års jubilæum. Den beskriver Hans Schneekloth og den skole, som han grundlagde 1854. Den gør rede for hans ideer om skolen og karakteriserer en række af de ledere og lærere, som har præget skolen i perioden. Der er en række korte indlæg fra flere af personerne.

Bogen kan i dag virke gammeldags og patetisk, men giver utvivlsomt et billede af skolen, som mange oplevede den.