Rundvisning DR Koncerthuset
Hermed har vi fornøjelsen at indkalde til næste møde i Samfundet, som vil blive afholdt som
Rundvisning i DR Koncerthuset
(Koncertsalen)
Vi håber naturligvis, at vi kan lokke rigtig mange af jer af huse. November 2012 var vi på en såkaldt produktions-rundvisning i DR-byen med en rigtig god middag i restauranten. Vi sporede en vis skuffelse hos jer over, at rundvisningen ikke omfattede selve koncertsalen.
(Klik på billedet for at se mere)
Derfor indbyder vi jer til en ny rundvisning omfattende koncertsalen og de tilhørende studier med en meget vidende guide af dette unikke bygningsværk på verdenskortet med sin fantastiske arkitektur og akustik.
Tid: Onsdag d. 26. februar 2014, kl.17.00
Mødested: DR-byens reception, Emil Holms kanal 20.
Deltagerantal: Max. 30 – efter ”først til mølle” –princippet.
Pris: 250 kr.
Tilmelding: Tlf.: 40 34 62 73 (Ove Spangkow) eller e-mail: spangkow@mail.dk
Senest mandag d. 20.02.14.
Med mange venlige hilsener og på godt gensyn
Bestyrelsen
Vi havde en fin tur rundt i det store hus guided af en musikkyndig og meget kompetent tidligere DR-medarbejder. Bl.a. blev vi orienteret om alle de akustiske finurligheder, der skal tages hensyn til i de forskellige store og små studier. Selve koncertsalen, hvor torsdagskoncerterne og andre store begivenheder finder sted, går under betegnelsen ’Studie 1’. Efter rundvisningen fik vi en lækker wienerschnitzel i Husets VIP-kantine. Alt i alt en god og inspirerende oplevelse – ikke mindst takket være den venlige imødekommenhed vi blev mødt med af alle personalegrupper undervejs.
Yderligere information på:
www.dac.dk/da/dac-life/copenhagen-x-galleri/cases/dr-koncerthuset/