Litterær byvandring

Litterær byvandring

Teaterstykket over Tom Kristensens roman "Hærværk" har været opført på Skuespilhuset 22/1-8/4 i år. Så man det ikke, kan man jo forberede byvandringen ved at læse/genlæse romanen.

Vi mødes på St.Thomas Plads kl. 1100 og slentrer i løbet af ca. 2 timer en Schneeklothianer hyggetur på 2-3 km under kyndig foredragen, fortælling om, citater fra samt tidsramme for romanen ved Lise Lotte Frederiksen (Peter & Ping: www.PETER-OG-PING.dk). Fra St. Thomas går vi mod Værnedamsvej og ad Vesterbrogade til Savoy Hotel. Fra Vesterbrogade videre til Jesu Hjerte Kirke i Stenosgade. Herfra til Vesterbros Torv og videre forbi Hotel Astoria og Panoptikonbygningen til Rådhuspladsen hvor vi slutter af på Cafe Bjørgs på Vester Voldgade 19 til en clubsandwich og en kop øl.

Mødetid og sted: Kl. 11:00 St.Thomas Plads. 1824 Frederiksberg C.
Deltagerantal: Max. 25 – efter ”først til mølle princippet”.
Pris: 200 kr.
Tilmelding: Tlf.: 40 34 62 73 (Ove Spangkow) eller e-mail: spangkow@mail.dk senest onsdag d. 6. august.

Med mange venlige hilsener og på godt gensyn
Bestyrelsen
Niels Thorsen skrev 24. Jan 2014 et essay i Politiken om Tom Kristensen og hans hovedfigur Ole Jastrau som kan læses på:

http://politiken.dk/magasinet/essays/ECE2190571/nu-skal-vi---ganske-stille---ganske-langsomt----gaa-i-hundene/

(Klik på billedet for at se mere)
Lise-Lotte Frederiksen var os en meget kyndig guide på turen. Foruden fremhævelser af og kommentarer til essentielle dele af romanen ”Hærværk” fik vi en masse informationer om diverse bygninger og lokaliteter undervejs. Som en ekstra bonus fik vi desuden lejlighed til at komme ind og besøge den katolske Jesu Hjerte Kirke. Der og undervejs læste Lise-Lotte udvalgte passager fra romanen. Turen sluttede med fouragering på Cafe Bjørgs på Vester Voldgade efter en meget underholdende og inspirerende slentren i fint sommervejr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *