Studenterrevyen 1964 på Schneekloth

Indmarch.

Dekoration: Den lille havfrue og diverse krops løse lærere.

Det at være Schneeklothianer,

det er værre end I aner.

Hele lortet det sku straks saneres!

Lærerne er dumrianer, de går bare rundt og glaner.

Et par stykker burde destrueres.

Rektor han er lille,

men til gengæld temlig bred,

og så blir han tit og ofte meget, meget vred.

Så er det ikke til at se, hva` der er opad eller nedad

eller indad eller udad eller hvad,

men vi elsker jo vor skole,

skønt der er alligevel nogle,

der vil synes, den er ikke rigtig god,

men det er ikke til at se det,

hvis man ikke lige ved det,

og vi kan være lige glade nu!

Bennermand er fjernsynsslave

og har anlagt automave,

hans program er Danmarks sovepille.

Når han fusker med fysikken,

standser hjernemekanikken,

og de fleste men´sker ligger stille.

Dog et enkelt råd han ved,

når det gælder kærlighed:

Børn spis aldrig sodapiller,

det gi'r frugtbarhed.

For alle pi`r bli´r ellevilde,

når de får en sodapille,

men det ender med en lille

- ak og ve!

For det er nemlig til at se det,

skønt man ikke lige ved det,

og det kan blive til en køn kop the.

Trekamp-melodi på bånd

Konferencier:

I lighed med fjernsynets store succes forsøger vi nu at følge

succesen op med en trekamp på lokal basis:

Vi har på vores skole en person, der kører på cykel iført

motorbriller og styrthjelm. Hvilken er vedkommendes

yndlingsmelodi?

Jeg elsker at være hypokonder,

men det kan eleverne ikke forstå.

Dommaren säger, at svaret er fel.

Konferencier:

I får et nyt forsøg.

Hvorfor være stor, når man er lykkelig som lille,

de andre gik det ilde, som større være ville.

Enhver han har den længde, som naturligt står til drøjden,

la' vær' at gå i højden, men stop det sidste hop.

Dommaren säger, at svaret er rett.

Konferencier:

I pauserne byder vi på blandet underholdning.

1. solist:

Vi haver vor verdens flittigste mand,

han kender vist ikke til sæbevand.

Han tjærer og maler på tavlen og trykker

kridtet, han bruger i tusinde stykker.

Han gnider sin isse med lystent smil,

fortæller på fransk om form og stil.

Vi ere eksperter på kvindens beklædning,

men fransk og latin kender vi ikke til.

For tiden er så kort, at det ku" hænde,

han kom for sent, for sent til livets ende.

Ja, Axel er sløjdens Daniel.

Han filer og høvler og hamrer selv.

Han haver en skammel blot til idioter.

Op at stå der selv, som vi andre idioter.

Han skriver og maler i den grønne bog,

at den og den er ikke for klog,

at en er for doven og høvler for meget,

en anden desværre for flittigt et fjog,

Var du da lad, da du var lille

og føler nu så tungt, at det er for silde.

Konferencier:

Skolens syngende alf, hvad er hans yndlingsmelodi?

Stork, stork langeben, hvor var du så længe?

Dommaren sager, at svaret er fel.

Konferencier:

I får et nyt forsøg.

Jeg snakker med mig selv, snakker med mig selv,

snakker med mit indre jeg.

Dommaren säger, at svaret er fel.

Konferencier:

I får et sidste forsøg.

Danmark nu blunder den lyse nat,

bagved din seng, når du sover.

Piger smiler fra hvert et krat.

Veloplagte til spas og pjat.

Befrugtningens tid er inde,

lyder fra hver en kvinde.

Dommaren säger, at svaret er rett.

Konferencier:

Der er en pause i løjerne.

Solist og kor:

En elev griber kridtet, og klassen venter spændt.

Eleven er tavs, hvad er det, der er hændt?

Læreren raser og skriger som besat,

men alt er forgæves, og klassen er mat:

Vi forstår ingenting, hvad han end forsøger,

hvad skal vi blive til?

Vi forstår ingenting, læser ikke hjemme,

sanser slet ikke, han er på spil.

Skønt det er klart, hvad han vil?

Solist:

Lektien nås jo aldrig ------

Solist og kor:

Timen derefter forløber så glat.

Pladsen ved tavlen er faktisk ubesat.

Tankerne flyver til Frankrigs skønne land.

Læreren fortæller om lektieglemselens land.

Vi forstår ingenting, hvad han end forsøger,

hvad skal vi blive til?

Vi forstår ingenting, læser ikke hjemme,

sanser slet ikke, han er på spil.

Skønt det er klart, hvad han vil?

Solist:

Eller er det ? ? ? ?

Konferencier:

Der findes i Danmark en berømt lektor,

der er meget jordbunden.

Hvad er hans yndlingsmelodi?

Kor:

Valo, Valo vasker så hvidt.

Dommaren säger, ar svaret er fel.

Konferencier: 

Der er Rinso til forskel!

Dommaren sager, at svaret er ofullständigt.

Konferencier:

Der er i alt fald forskel!

Der er pause.

Solist:

Der var engang en landsoldat, krittevittevitbombom

som hæren til sergent fik sat, krittevittevitbombom 

Soldaten, han var vældig glad, krittevittevitbombom

fordi han havde fået en grad. krittevittevitbombom

Sergenten var en vældig karl, krittevittevitbombom

og han var aldrig, aldrig gal. krittevittevitbombom

En dag han fik den næste grad, krittevittevitbombom

Kun en lille smule løjtnantsgrad. krittevittevitbombom

Men så sagde hæren: Lille ven krittevittevitbombom

kom igen engang, når du bli`r stor krittevittevitbombom

Halvanden meter er ikke nok. 10 cm til dit pjok,

så var du kaptajn i vores flok. krittevittevitbombom

Han havnede i vores gård, krittevittevitbombom

og der han fik en ny flok får. krittevittevitbombom

Med os han eksercerer glad. krittevittevitbombom

Hans løjtnant i ham stadig sad krittevittevitbombom

 

Konferencier:

Der findes en magister, der er klædt i hvidt.

Hvad er denne magisters yndlingsmelodi?

Kor:

Kiilerikke, Kiilerikke,

sover du, sover du.

Hører du ej klokken.

Hører du ej klokken.

Bim, bam, bum, bim, bam, bum.

Kor:

I vor skole i over tredive år

gik en Juncker og tænkte, hvordan jeg får

en pige i mit, som kan være net,

og hr. Holm rådede ham ganske let:

Du skal bare ta' en tur til Norge.

Det har altid hjulpet, når det gjaldt.

Pigerne kan nemlig ikke sove,

og om sex, der ved de næsten alt.

Danske svende skal ta" sig godt i agt.

Norske møer skal være godt på vagt.

Kærlighed er en farlig leg, pigen kan bedrage dig,

derfor lyt til det råd, du får af mig:

Du skal bare ia' en tur til Norge.

Det har altid hjulpet, når det gjaldt.

Pigerne kan nemlig ikke sove,

og om sex, der ved de næsten alt.

Konferencier:

Skolens spasmager har en trosbekendelse.

Hvordan er den?

Solist:

Dirigenten: Må vi få lov at demonstrere det?

Konferencier: Så gerne.

Solist og kor:

Et langt bræt og en lille rund sten.

Solist:

Nu skal du begynde igen, Kongshøj!

'"" ., c:.

Kor og solist i vekselsang:

Skynd dig ind i drømmeland.

Festina lente.

Priors øjne, de får sand.

Festina lente.

Skynd dig straks at gå i koma.

Lige så hurtigt, som du kan.

Du drømmer angst og bange

for elevers drillen,

hver gang at du i koma går.

Men vi vil give dig

en smule fred i sjælen,

når vi går ud af skolen` i år.

Så skynd dig ind i drømmeland

Drøm du om Paulus.

Priors øjne, de får sand.

Drøm du om Marcus.

Skynd dig ind i helgenriget

lige så hurtigt, som du kan.

Konferencier:

Afskedssang. Alle synger med!

Drenge træd varsomt, thi skolen er grå.

Nul er karakteren, kun enkle kan få.

Men chancen den er der, det ved skam enhver.

I fransk og latin og i sløjd ovre der.

Pas på jeres regning, husk 2 + 2 er 5,

så har I fået et sikkert 3-tal hjem.

Hos Prior man sover både først` og anden gang,

mens man sig et 10-tal let redder hjem i sang.

Pas på lille Larsen og hans gymnastik.

Sov i hver en time hos lille Kiilerik.

Engelsk og tysken er gode støttefag

for alle mat’matikere i tredje a.

Kongshøj i fransken, og intet bli’r lært.

Ligesom i historie, og er det så sært.

Derfor I drenge, træd varsomt hver og en,

så I en dag vil gå ud af tredje g`n.

Mel.: Kys mig godnat.

Hvad denne forsamling som børn har bedrevet.

Det melder historien slet intet om.

Men vi har i dagbogen meget nok skrevet

den morgen, da sammen til Schneekloth vi kom.

'Småtrist facade.

Alle var "flade" -

pigerne hade

skulle vi der.

Først blev vi glade.

Så tog vi skade.

Værnedamsgade.

Har sin maner.

I syv lange år måtte skolen vi døje.

For evigt er mejslet et segl på vor flok.

Hver nat var der mareridt i mangen køje,

når dagens erindring gav psykiske gok:

Bli'r man forgjort, når

Lärchen han tordner?

Høvring bli'r smurt, når

han er lidt mat?

Plesner med ordner.

A.J. som portner.

øjnene sortner -

Kys mig godnat!

Til sidst holdt vi inde med skolen at gæste,

og så kom en tid, som nok kræved' sin karl.

For nu gik det løs"'; vi sku` svire og feste,

joh, studentersomren har sit ritual.

Nysgerrigheden

vækkede geden.

Nu ramte vreden

piger og sprit.

Brænding af hveden,

Studier af skeden,

viste til Eden.

Livet blev frit.

En fjerdedel af et århundred' er gået.

Som' modne mænd sidder nostalgisk vi her.

Erindrer og spørger. Lidt sange bli'r sunget,

mens tyndhåret livskraft står frem som finer.

Er vi lidt sære?

Har vi end ære?

Kan vi end lære

det gamle fag?

Drik mine Herrer!

Fyld hver en blære!

Skål for den kære

tre m n a!

Mel.: Oh, du vej til Mandalay

Midt i byens larm og travlhed er et fredfyldt, lille sted. 

På halvfemseren er lise. Her kan sjælen finde fred. 

Her kun raflebægres lyde spreder hygge helt tilpas,

mens der langsomt skænkes fadøl, hvor der kæles for hvert glas.

Oh, du Gamle Kongevej. 

Skøn erindring gav du mig.

For de fadøl Gregers tapped' Deres lige fandtes ej.

På den Gamle Kongevej.

Mange fadøl venter mig!

Her er man så herligt skånet for alverdens hurlumhej.

Dette fadølstempel var min ungdoms store værtshusflirt. 

Mangen åndrig dialog jeg mener her at have ført.

Dog en sjælden gang - måske - min stemning blev en kende høj, 

og den næste dag jeg stundom kunne føle mig lidt sløj.

Oh, du Gamle Kongevej. 

Skøn erindring gav du mig.

Her er plads til stort til geni og til dette gamle kvaj.

På den Gamle Kongevej. 

Mange fadøl venter mig!

Når jeg er i nabolaget, kalder øllet mig til sig.

Steen Johansen

12. maj 2016