Mel.: Kys mig godnat.

 

Hvad denne forsamling som børn har bedrevet.

Det melder historien slet intet om.

Men vi har i dagbogen meget nok skrevet

den morgen, da sammen til Schneekloth vi kom.

'Småtrist facade.

Alle var "flade" -

pigerne hade

skulle vi der.

Først blev vi glade.

Så tog vi skade.

Værnedamsgade.

Har sin maner.

 

I syv lange år måtte skolen vi døje.

For evigt er mejslet et segl på vor flok.

Hver nat var der mareridt i mangen køje,

når dagens erindring gav psykiske gok:

Bli'r man forgjort, når

Lärchen han tordner?

Høvring bli'r smurt, når

han er lidt mat?

Plesner med ordner.

A.J. som portner.

øjnene sortner -

Kys mig godnat!

 

Til sidst holdt vi inde med skolen at gæste,

og så kom en tid, som nok kræved' sin karl.

For nu gik det løs"'; vi sku` svire og feste,

joh, studentersomren har sit ritual.

Nysgerrigheden

vækkede geden.

Nu ramte vreden

piger og sprit.

Brænding af hveden,

Studier af skeden,

viste til Eden.

Livet blev frit.

 

En fjerdedel af et århundred' er gået.

Som' modne mænd sidder nostalgisk vi her.

Erindrer og spørger. Lidt sange bli'r sunget,

mens tyndhåret livskraft står frem som finer.

Er vi lidt sære?

Har vi end ære?

Kan vi end lære

det gamle fag?

Drik mine Herrer!

Fyld hver en blære!

Skål for den kære

tre m n a!