Love for Schneeklothianer Samfundet af 2. maj 1894
§ 1
Samfundets formål er at knytte og vedligeholde forbindelsen mellem Schneeklothianere.
§ 2
Som Schneeklothianer betragtes enhver, der enten er udgået som elev fra Schneekloths skole eller har været knyttet til denne som lærer.
§ 3
Enhver Schneeklothianer kan optages som medlem. Bestyrelsen kan dog henskyde spørgsmålet om optagelse til førstkommende ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen kan i særlige tilfælde udnævne æresmedlemmer. Disse er kontingentfri.
§ 4
Begæring om optagelse tilstilles et af bestyrelsens medlemmer med angivelse af den pågældendes fulde navn, stilling og bopæl, fødselsdag samt oplysning om optagelsesår (for lærere ansættelsesår) i og afgangsår fra skolen. For elevers vedkommende må tillige meddeles, fra hvilken klasse den pågældende har forladt skolen.
§ 5
Bestyrelse kan udelukke et medlem, såfremt den på grund af medlemmets forhold finder skellig grund dertil.
Den udelukkede kan forlange sin sag forelagt på den førstkommende ordinære generalforsamling til endelig afgørelse og har ret til selv at møde op og udtale sig.
Begæring om indbringelse af udelukkelsesbeslutningen for generalforsamlingen må fremsættes skriftligt over for bestyrelsen inden 8 dage efter meddelelse om udelukkelse.
§ 6
Generalforsamlingen er Samfundets øverste myndighed.
§ 7
Ordinær generalforsamling afholdes så vidt muligt på skolens fødselsdag den 2. maj, dog senest inden udgangen af maj måned.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter en generalforsamlings- eller bestyrelsesbeslutning eller efter skriftlig begæring til bestyrelsen fra mindst 10 af Samfundets medlemmer. Begæringen skal indeholde ordlyden af det eller de forslag, der ønskes behandlet.
§ 12
På den ordinære og ekstraordinære generalforsamling kan beslutning kun tages om de forslag, der har været optaget på dagsordenen og om ændringsforslag hertil.
De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved simpel stemmeflerhed, for så vidt der ikke efter nærværende love udkræves særlig stemmeflerhed.
Beslutning om ændring af lovene skal vedtages med mindst ¾ af de tilstedeværende stemmer.
Beslutning om optagelse af et medlem mod bestyrelsens ønske eller om omstødelse af bestyrelsens beslutning og udelukkelse af et medlem skal vedtages med mindst ¾ af de afgivne stemmer.
§ 13
Et referat over det på generalforsamlingen passerede underskrives af dirigenten og Samfundets formand og opbevares hos sidstnævnte i en dertil indrettet mappe.
§ 14
Samfundet ledes af en af generalforsamlingen valgt bestyrelse på 5‐8 medlemmer. Af bestyrelsen afgår hvert år den halvdel, hvis mandater er ældst, eventuelt efter lodtrækning. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsens medlemmer skal være bosiddende i Danmark.
§ 15
Bestyrelsen, der selv vælger sin formand, har ledelsen af Samfundets anliggender.
Bestyrelsesmøde afholdes, når formanden eller 2 af medlemmerne finder det ønskeligt.
Over det på bestyrelsesmødet passerede føres protokol.
Udtræder i årets løb et medlem af bestyrelsen, varetager de øvrige bestyrelsesmedlemmer hans forretninger til næste ordinære generalforsamling. Bestyrelsen må ikke bestå af mindre end 5 medlemmer. I så fald skal snarest muligt og senest inden 4 uger en generalforsamling indkaldes til valg af nye bestyrelsesmedlemmer.
§ 16
Revision af Samfundets regnskaber foretages af en af generalforsamlingen valgt revisor, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
I dennes forfald indtræder den valgte revisorsuppleant indtil førstkommende generalforsamling.
§ 8
Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel pr. brev eller elektronisk post til de medlemmer, der har opgivet deres e-mail adresse til samfundets bestyrelse.
En ekstraordinær generalforsamling, der afholdes efter medlemmernes begæring, indkaldes senest 8 dage efter begæringens fremsættelse med 14 dages varsel på samme måde som ovenfor i stk. 1 fastsat.
Meddelelsen om indkaldelse til generalforsamlingen skal indeholde dagsordenen.
Forslag fra medlemmerne til dagsordenen skal være bestyrelsens formand i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
§ 9
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning om Samfundets virksomhed i det forløbne år
Fremlæggelse af årsregnskabet til godkendelse
Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne
Valg af medlemmer til bestyrelsen
Valg af revisor og revisorsuppleant
Eventuelt
§ 10
Stemmeret på generalforsamlingen har enhver, der har betalt kontingent for det forløbne år, og som er tilstede på generalforsamlingen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
§ 11
Generalforsamlingen vælger ved simpel stemmeflerhed en dirigent, som ikke må være medlem af bestyrelsen. Dirigenten leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandlingsmåde, stemmeafgivningen og dennes resultater.
Stemmeafgivningen sker ved håndsoprækning, medmindre forsamlingen vedtager afstemning ved navneopråb eller skriftlig afstemning.
I tilfælde af skriftlig afstemning vælges uden for bestyrelsen et stemmeudvalg på 3 medlemmer, som indsamler, kontrollerer og optæller stemmesedlerne.
§ 17
Samfundets regnskabsår følger kalenderåret.
Årsregnskabet underskrives af bestyrelsen og forsynes med revisionspåtegning.
§ 18
Generalforsamlingen fastsætter kontingentet, der forfalder til betaling hvert års 1. januar.
Såfremt kontingentet trods påkrav ikke bliver betalt, kan vedkommende slettes af medlemslisten.
§ 19
Samfundets opløsning kan kun ske, efter at generalforsamlingen med ¾ af de tilstedeværende stemmer har vedtaget at sende forslag herom til skriftlig afstemning blandt medlemmerne. Ved denne urafstemning skal forslaget vedtages med ¾ af de afgivne stemmer.
På den i stk. 1 nævnte generalforsamling træffes samtidig bestemmelse om anvendelsen af Samfundets formue.
Således vedtaget på Samfundets ordinære generalforsamling den 2. maj 2014.
Bestyrelse:
Troels M. Jørgensen
Søren Holm
Henrik K. Jerger
Gustav Lehnert
Knud Erik Nielsen
Ove Spangkow